Livet i Nicolinehus

BYDELENS NYE ÅNDEHUL



Vinden griber fat i bladene på piletræerne og den rislende lyd spreder sig ud over de bakkede græsarealer på pladsen foran Nicolinehus. Rundt om på de kummer, der omkranser træerne nær indgangen til den store markedshal, sidder familier omgivet af stauder, der år for år gror sig kraftigere. For er der én grundtanke, der går igen i det udeliv, Nicolinehus også vil fremelske, så er det brugbarhed.

Den nye destination for aarhusianerne


En bydel lever først, når den bruges. Den tanke har hele tiden gennemsyret folkene bag Nicolinehus, der vil have, at Aarhus Ø – og resten af byen – tænker på stedet som et udflugtsmål, mere end bare en bygning med boliger. Her er den store markedshal central. Små handlende med specialvarer side om side med hyggelige spisesteder og egentlige restauranter. Åbne områder, hvor man kan arbejde, hænge ud med vennerne eller indtage et måltid, skal trække beboere og besøgende til.


'For mig handler det om, at vi får skabt et byliv, så folk føler sig som en del af nabolaget. hvor man har lyst til at være.'

- Peter Hildebrandt

KOM INDEN FOR I STUEETAGERNE



I stueetagen i Nicolinehus Nord kommer en markedshal med stader, der indeholder mad, drikke og forskellige specialvarer. En attraktion, der vil gøre Nicolinehus til en attraktion og skabe en sjælden stemning for både beboere og besøgende året rundt.

Se mere om markedshallen her.

Samtidig forsynes stuetagen i Nicolinehus Syd med en stor Føtex i midten og forskellige butikker rundt om, som eksempelvis ejendomsmægler, apotek, cykelhandler, restaurant, frisør, vinhandel mm. der understøtter områdets urbane rytme. De to bygningerne bindes sammen af strædet hvor der bliver grønt liv og bl.a. med plads til servering i fri luft. Der bliver store døre, der gør adgangen mellem det indre og det ydre mere flydende.

Vi vil skabe et sted folk bruger


Kronjuvelen blandt de mange Føtex-butikker, der er spredt ud over hele landet. Det er visionen for det supermarked, der bliver en del af hele shopping- og madvareuniverset i Nicolinehus. ’Det her er et projekt, vi bare vidste, vi skulle være en del af. Segmentet er spændende og beliggenheden er rigtig god. Så vi ser det her som muligheden for at lave en ’flagshipstore’ i Nicolinehus,’

- Hildegunn Lyngfjell, udviklingschef i Føtex

Med udsigt over byen og vandet


Højt over lystbådene, der ligger fortøjet ved kajen, åbner byen sig. Dørene i elevatoren glider op og en smilende tjener byder velkommen til den nye restaurant og skybar i Aarhus. Bordene er dækket og de enorme vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft, byder på en betagende udsigt over vandet, skoven og byens spir. Det er sådan ideudviklerne i Bricks, Nicolinehus’ skabere, forestiller sig toppen af den nordligst beliggende bygning. Med en udsigt i international klasse, men med den lokale stemning, der bliver en del af hele Nicolinehus.

’Vi skruer lidt op for musikken torsdag, fredag og lørdag, så det bliver et sted, hvor beboere og andre kan komme forbi og nyde aftenen. Vi vil gerne skabe en storbystemning med hygge.’



Fysisk velvære - helt tæt på


Ovenlysvinduerne kaster lyset ned i det store atrium. Oppe på gaden slentrer beboere og besøgende rundt, mens brugerne af det nye fitnesscenter mærker den livgivende træthed ovenpå en god træning. For selvfølgelig er der tænkt på den kropslige sundhed i Nicolinehus. 1200 kvm spreder træningsfaciliteterne sig over i kælderen under bygningerne, hvor ideen om en tilværelse med nærhed til det meste er essentiel. ’Derfor var et træningscenter også noget af det første, vi tænkte ind i projektet.



'NICOLINEHUS GØR AARHUS STØRRE VED AT GØRE AFSTANDEN MELLEM C OG Ø MINDRE'

SOCIALE MEDIER

Følg os på sociale medier